Tid  8 timer 32 minutter

Koordinater 1515

Uploadet 9. februar 2015

Optaget februar 2015

-
-
1.399 m
1.097 m
0
4,9
9,9
19,77 km

Vist 466 gange, downloadet 2 gange

tæt på Shirasu, Yamanashi (Japan)

|
Vis originalen
Isklatring ved Ojirogawa F1 & F2 i Minami Alps

NB: GPS'en blev fuldstændig høstråd om højdeoptagelser, alt i alt må det have været omkring 400 m højdeændring plus hvad der svarer til 4 stigninger (så mindre end 100 m)
Den samlede afstand er sandsynligvis omkring 6 km.

Indtil dagen før var det ikke klart, hvor vi skulle hen, vejrprognosen var relativt dårlig, og det viste sig at være sådan, det sneede omkring 20 cm, og lige da vi var færdige så vi til sidst nogle blå himmel ...

Skovvejen var delvis dækket af is og sne, men alligevel kunne den håndteres uden kæder. Vi parkerede ved porten og gik på de resterende 3 km eller så, indtil vi nåede det første vandfald. Der var et træhylle med en bænk, og det var mærkbart. Nogle mennesker var allerede på isen, så vi flyttede til det andet vandfald ca. 5 minutter højere. Vi var den første fest, men blev snart mødt af 2 andre grupper. På nogle punkter var det nødvendigt at krydse reb af de andre grupper og være forsigtig med ikke at ramme noget reb, mens du ramte isen med akserne.

Da det var overfyldt, kunne vi kun fikse 1 reb, og det betød en masse ventetid på vores gruppe på 6. Vi havde tilsluttet to reb sammen, da 1 reb var for kort, og derfor blev udførelse af 2 personer udskiftet ved rebforbindelsen.

Jeg klatrede top tov en gang og prøvede derefter mit held føre klatring. Der var mange lette sektioner, hvor indstillingen af isskruerne var let, men alligevel har jeg brug for mere praksis for at være i stand til at gøre det mere effektivt og med brug af kun en hånd ad gangen.

Da jeg førte på isen, indså jeg, at mine fingerspidser blev virkelig kolde, til det var smertefuldt, og det på en relativt varm dag. Heldigvis formåede jeg at varme mine fingre en gang øverst, og alt var tilbage til det normale, da jeg var tilbage til bunden af vandfaldet.

Isen var relativt blød, og det var let at indstille skruerne, og det at ramme isen med akserne førte til tider til forskydning af små isblokke, der næppe oversteg 100 gram, stadig når det ramte, mens man belager, er det ingen fornøjelse. I den anden halvdel af efteråret var isen tynd, og efter at have fjernet en kort skrue kunne jeg høre vandet bruse nedefra, kunne jeg se vandet flyde under, isen var ikke engang 10 cm tyk på det tidspunkt.

Derefter vendte vi tilbage til det første vandfald, i mellemtiden var mere end 20, hvis ikke 30 cm sne var stablet op på skråningerne, og stien blev udslettet, en lille travers måtte forhandles, og at gå ned var mere delikat end den liggende sti vi havde gået tidligere om morgenen.

Eftermiddagen blev præget af 2 hovedbegivenheder, K-san faldt og slap akserne, som forblev mere end 4 meter højere efter at den belagerede havde stoppet faldet. For det andet blev al sneen, der var stablet på det øverste og mindre stejle afsnit af vandfaldet, pludselig sprængt væk, og et lille pulverskred dumpede 5 til 10 cm sne over os uden megen advarsel. Det blev efterfulgt af en meget mindre en, og det er den eneste, jeg kunne tage på billedet.

I slutningen klatrede jeg med mit kamera, men det var svært at tage gode billeder, jeg var for tæt på isen. På vej tilbage til bilen kunne jeg ikke modstå fristelsen til at køre og bruge noget af den energi, der var tilbage (isklatring kræver ikke store anstrengelser fra benene).

På vej tilbage til Tokyo var der overraskende ingen trafikpropper på motorvejen, noget jeg aldrig har oplevet før.

Samlet set var vejret dårligt, men det var en god praksis, lige det rigtige niveau for begyndere som mig.

Flere billeder her: https://drive.google.com/folderview?id=0B8dPS_LBwxeLfktPeTVzTlREMGlDTUNEbFhhQkl6aS1UVFhxU29JYjFZV294d2lQVWZVQ3M&usp=sharing
Vandfald

F1

Vandfald

F2

Vandfald

F1 UP

Kommentarer

    Du kan eller denne rute